MUSVÅGE Buteo buteo

Beskrivelse
Musvågen er den talrigeste ynglende rovfugl i Danmark. Den er en mellemstor rovfugl med brede, afrundede vinger og kort, afrundet hale og er lidt større end Gråkrage. De to køn fremtræder ens, men individerne varierer meget i farve fra meget mørkebrun til helt lyse – oftest hvide og brune, sjældnere helt hvide. Fuglen ses ofte i svæveflugt i varierende højde både under fødesøgning og ved markering af yngleterritorium, hvor den kan benytte varme, opadgående luftstrømme til at svæve rundt næsten uden at bevæge vingerne. Dens mjavende skrig kan ofte høres om foråret over åbent land og i skove – specielt i sit yngleområde.

Levested
Musvågen er udbredt over det meste af Europa, dog mangler den i det nordvestlige Skandinavien. Den forekommer i Danmark over hele landet, bortset fra større byer og skovløse områder. Musvågen foretrækker et varieret landskab med åbne marker og enge, der veksler med skove, og er også glad for kuperet terræn. Reden anbringes i et højt træ, ofte nær skovbrynet ud til åbne marker eller i større vildtremisser. Musvågen finder sit bytte af smågnavere, fugleunger og ådsler i det åbne land og langs vores veje. Både han og hun markerer - ofte parvis - yngleterritoriet ved kredsflugt. I åbent land ses Musvågen ofte siddende på en hegnspæl eller i et træ, hvor den spejder efter bytte på jorden. Kan endvidere ofte ses ”musende” i forholdvis lav højde, når den søger efter mus og Mosegrise. Musvågen ses almindeligt langs med motorveje, hvor udyrkede rabatter er gode fangsområder for mus, og hvor trafikdræbt vildt også giver et fødetilskud.

Her mangler vi foto af musvåge

I gode olden-år (frugter fra Eg og Bøg) er der mange gnavere, der overlever vinteren. Det medfører, at ynglesuccesen for Musvågen øges det følgende år, med store ungekuld til følge. De voksne fugle overvintrer i Danmark, hvorimod ungfuglene trækker til Tyskland, Holland, Belgien og Nordfrankrig. I træktiden ses mange norske, svenske og finske musvåger i stort tal trække over Danmark (ofte mere end 15.000) om efteråret. Om foråret er trækket størst over Østdanmark, men også i Skagen ses et stort antal trækkende fugle, men forårstrækket går væsentligt hurtig, idet Musvågerne skal skynde sig til deres ynglesteder mod nord.

Mange af de nordiske fugle overvintrer i Danmark. Vintergæsterne opsøger ofte de samme steder vinter efter vinter.

Føde
Musvågens vigtigste føde er smågnavere, specielt mus, der har givet arten sit danske navn, men i yngleperioden tager den også fugleunger, krybdyr, padder, orme og større insekter. Om vinteren, hvor mange af de almindelige byttedyr er svært tilgængelige, specielt når markerne er dækket af sne, supplerer Musvågen den sparsomme føde med ådsler. I regnperioder består en stor del af føden af regnorme.

Bestandsudvikling
Selv om musvågen indtager hovedparten af sin føde i form af gnavere, har den været udsat for omfattende jagt, indtil alle rovfugle blev fredet i 1967. Der var dog i en årrække undtagelser i jagtloven, der tillod jagt på musvåger ved fasanudsætningspladser og dueslag. Efter at disse særbestemmelser bortfaldt, var der en markant fremgang for arten. Fremgangen er formentlig også et resultat af mildere vintre og et øget antal småbeplantninger i landskabet, der har givet musvågen flere redepladseringsmuligheder.

Ringmærkning

Der er ikke foretaget målrettet ringmærkning af musvågeunger i Danmark de sidste 10 år, og derfor ved man ikke meget om, hvor den øgede bestand i Danmark breder sig til. Om der kommer en tættere bestand i Danmark eller der sker en udvandring fra Danmark.

Musvågen er trofast mod sit ynglested og vender tilbage til samme rede eller redebevoksning år efter år. Ringmærkning af redeunger i Danmark har vist at Musvåge kan blive næsten 29 år (Europa-rekord).

Musvåge Buteo buteo på regnormejagt 2008.

Foto: Bente Holm-Petersen

Artikler om Musvåge

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo), ungeproduktion, spredning og døds-årsager. af Bent Jensen

Musvåge Buteo buteo dragtvariationer af Bente Holm-Petersen

Musvågen Buteo buteo i Censusområde Oksbøl af Per Bomholt

Ynglesucces hos Musvåge 1976 af Hanne Secher Hansen

TIL ROVFUGLE ARTER

Spørgsmål vedrørende arbejdsgruppen og dens arbejde kan rettes til gruppens formand:

Per Bomholt, Brennerpasset 100, DK-6000 Kolding email: pb@danmarksrovfugle.dk

_________________________________________________________________________________________________

DanmarksRovfugle.dk . Webmaster Jørgen Terp Laursen • Opdateret 8.10. 2010