|
Hvepsevåge (Pernis apivorus)
Beskrivelse
Hvepsevågen minder meget om Musvågen i udseende, men den har lidt længere vinger og hale, og har desuden langstrakt hals og hoved - sidstnævnte er noget dueagtigt. Dog kan det være vanskeligt for selv erfarne ornitoger, at skelne Hvepsevåge og Musvåge fra hinanden. Farvetegningen er i øvrigt – ganske som hos Musvågen – en del variabel. Den kan variere fra næsten helt hvid, over rødbrun og til helt mørkebrun.
Hvepsevåge Pernis apivorus. Foto: Jørgen Terp Laursen
Levested
Hvepsevågen er primært en europæisk ynglefugl, men dens udbredelse strækker sig også lidt ind i Asien. I Europa yngler arten i et bredt, centralt bælte, som strækker sig tværs over kontinentet. Således yngler den hverken i de mest nordlige eller sydlige dele af Europa og er yderst lokal og fåtallig på De Britiske Øer.
I Danmark yngler arten fortrinsvist i ældre løvskov og forekommer derfor primært på Øerne og i det østlige Jylland. Hvepsevågen fouragerer dog i mere lysåbne landskaber så som enge, vedvarende græsaraler, skovlysninger og moser, og er således afhængig af, at sådanne findes i nærheden af ynglestedet.
Hvepsevågen ankommer fra sit vinterkvarter i det tropiske Afrika ca. midt i maj og allerede i den sidste uge i august eller første uge af september – afhængigt af vejrforholdene, trækker den atter tilbage til Afrika.
Føde
Hvepsevågen lever – ikke overraskende – mest af hvepse og bier. Det er dog hvepse-og bilarver den æder. Hvepsevågen er ellers ganske godt tilpasset denne levevis og er således skælbeklædt på udsatte steder (panser!), så som ansigtet og benene. Sidstnævnte er endvidere kraftigt byggede, således at den er i stand til nemt at grave hvepse-og bibo ud af jorden. Derudover fanger den også frøer, firben og i år med medf få bier og hvepse også småfugle og mus.
Bestandsudvikling
Den danske ynglebestand er på ca. 650 par og har været ret stabil siden 1980. Bestandsudviklingen er imidlertid ret dårligt kendt før 1970, hvor DOF’ Rovfuglegruppe begyndte sine systematiske undersøgelser. Den vurderes dog at have været nogenlunde stabil og måske i svag fremgang. Det er dokumenteret i et større undersøgelsesområde i Jylland siden 1970. Arten er vanskelig at registrere, idet den ofte først bygger sin rede 2-3 uger efter løvspring. Artens status og yngleforhold burde være en snarlig opgave for myndighederne i Danmark, da arten indgår som undersøgelsart i Natura-projekter.
Yngletiden
Hvepsevåge får kun op til to unger. Ynglesucceen er helt afhængig af sommerens temperatur og nedbørsforhold. Der er i Danmark kun konstateret to kuld med 3 unger i de sidste 25 år og i Tyskland er der få eksempler på to unger i et kuld.
ARTIKLER OM HVEPSEVÅGE
 TIL ROVFUGLE ARTER
Spørgsmål vedrørende arbejdsgruppen og dens arbejde kan rettes til gruppens formand:
Per Bomholt, Brennerpasset 100, DK-6000 Kolding email: pb@danmarksrovfugle.dk
|
DanmarksRovfugle.dk . Webmaster Jørgen Terp Laursen • Opdateret 7.10. 2010 |
| 
