Danmarks Rovfugle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                     HAVØRN Haliaeetus albicilla

 

 

Foto: Bente Holm-Petersen

 

Beskrivelse:

Længde 70-90 cm. Vingefang 200-250cm. Den er således den største rovfugl her i landet. Hunnen er i reglen synligt større end hannen. Deres vægt er 4-7kg.

Inden havørnen får sit endelige udseende som voksen i ca. 6-7 års alderen gennemgår den flere stadier udseendesmæssigt. Den helt unge havørn ser så forskellig ud fra den voksne, at man sagtens kan tro, at det er 2 helt forskellige fuglearter, hvis man ikke ved bedre. Fra at have en mørkebrun grundfarve, dog med varierende områder af lyst i armhuler samt på vingeundersidernes dækfjer og lysere brune rande langs vingernes oversiden, mørke øjne, mørkegråt næb inkl. vokshud og markante sorte rande på de lyse halefjer, så ændrer dette sig gradvis med årene. Den voksne, udfarvede havørn er lidt lysere brun i grundfarven, er nærmest beige i hovedet og på halsen, nakken samt det forreste af overvingen, det store markante næb er helt gult og den kileformede hale er kridhvid og også øjnene er blevet helt gule. De voksne havørne bliver lysere med alderen, så de beige indslag i fjerdragten breder sig ned på brystet, i nakken, det øverste af ryggen og forreste af vingeoversiderne.

Derfor kan man i havørnens første leveår med nogenlunde sikkerhed fastslå, hvor gammel den er udfra næb- og halefarve er samt fældning.

Den grønlandske havørn udgør en stamme for selv, da den har levet isoleret i tusinder af år, se derfor selvstændig præsentation af denne.

 

                            

                      

      

 

                               

                                Nyudfløjen havørn (nederst) sammen med en af forældrefuglene.

                                Foto: Bente Holm-Petersen

 

 

Juvenil (1K) Havørn. Foto: Bente Holm-Petersen

 

Levested/ynglebiologi:

Her i landet har havørnene slået sig ned ved større søer eller fjorde tæt ved deres fourageringssteder. De har bygget deres rede i hovedsagelig gamle bøgetræer. Dog er andre træarter også blevet valgt. Ynglefuglene holder til i deres territorie året rundt. Ungfuglene flakker rundt efter at de selv har lært at skaffe føden indtil de bliver kønsmodne, sædvanligvis i ca. 5-7 års alderen, finder en mage og et territorie.

 

Dødeligheden blandt de unge havørne er stor, idet man regner med, at 80% aldrig når at blive kønsmodne – størst er dødeligheden i de første år; trafik, tog, elledninger og vindmøller er nogle af de største farer. Hvor langt de unge havørne bevæger sig omkring, er der i Danmark kun meget få undersøgelser af. Selv hvis de er ringmærket (3 kuld ialt er blevet mærket i Danmark i 2007 og 2008), kan det være ganske svært at aflæse ringe på en flyvende fugl. Men at de kan komme ganske vidt omkring er bekræftet med sikkerhed, idet den ene af de 3 unger fra Fyn, der som første kuld i DK blev ringmærket i 2007, godt et år senere blev fundet i Sverige, 430 km fra sit fødested, dog i så svækket tilstand, at den døde dagen efter.

 

Havørne danner par for livet. Deres yngletid strækker sig over det meste af året. Æg lægges allerede i februar/marts og ungerne, 1-2 (i sjældnere tilfælde 3), forlader reden omkring/i første halvdel af juli. Men i flere måneder derefter til sent efterår, måske endda til hen på vinteren, kan de unge havørne stadig være afhængig af forældrenes hjælp til at skaffe føde.

Havørneparret hjælpes ad i hele yngleforløbet, både med redebygning/-udbedring, samt rugning og opfostring af ungerne. Foruden at hjælpes ad med yngelpleje, så sørger forældrefuglene også generelt hver især for selv at få eget fødebehov dækket i hele yngleperioden.

 

I træktiden okt./nov.-marts/april, ses en del gæster fra det øvrige Skandinavien samt Nordtyskland, mest yngre fugle. Nogle kan opholde sig på samme lokalitet i længere tid, som det sås ved Maribo-søerne i februar 2008.

 

Gammel havørn med bytte. Foto: Bente Holm-Petersen

 

Føde:

Havørne lever hovedsageligt af fisk, men også af vandfugle fx blishøns, ænder, toppet lappedykker o.lign. Kan også æde ådsler, især om vinteren.

En velunderbygget (via fotoregistrering) undersøgelse af havørnes fødevalg foretaget på Grønland af Frank Wille i årene 1975-85 påviste, at knap 90% af havørnens føde består af fisk i Sydgrønland, og en lidt mindre andel af fisk nordligere, idet fødevalget også er afhængigt af udbud på givne steder! Undersøgelsen viste også, at havørne har foretrukne fødeemner i det udbud. Studier her i landet viser samme tendens.

 

  Gamle havørne på vandfuglejagt – en toppet lappedykker blev bytte. Foto: Bente Holm-Petersen

 

                                                   

                                         

 

                              Gammel havørn æder en fisk. Foto: Bente Holm-Petersen

Bestandsudvikling:

I begyndelsen af 1900-tallet blev den sidste ynglende havørn skudt efter en lang periode, hvor alle rovfugle inkl. havørne blev efterstræbt, da de på den tid blev anset for at være skadedyr. Dermed var den danske ynglebestand nede på 0. Først i 1931 blev havørnene fredet. I årene 1951-59 ynglede der havørne på Sydsjælland (Sparresholm), der fik unger på vingerne i 1953, 57, 58 og 59. Samtidigt var der 1957-1959 yngleforsøg ved Maribo Søndersø. Alligevel skulle der gå yderligere mange år, førend en egentlig ynglebestand begyndte at etablere sig igen. Miljøgiftenes indtog i 1950’erne og -60’erne med deres negative indflydelse, gik også ud over havørnebestandene i landene omkring os, hvorfra vi senere skulle få grundstammen til den nye danske bestand. Næste yngleforsøg var ved Maribo-søerne i 1979 og 1980, men uden der kom unger på vingerne.

Først i 1995 blev der igen gjort yngleforsøg ved Maribo-søerne, dog uden der kom unger på vingerne, så først året efter var der unge havørne af dansk herkomst at se på vingerne igen ved hhv. Hostrup og Bankel sø (Sønderjylland). Allerede 5 år senere var der 9 par med reder, hvoraf de 8 par havde ynglesucces. Og 10 år efter første succesfulde yngleforsøg var der 15 par med reder, hvoraf de 11 par havde held til at bringe unger på vingerne. Selv om ungeproduktionen varierer fra år til år, så er ynglebestanden støt forøget, ikke mindst de seneste år. Således var der i 2008 21 par, heraf 17 par med ynglesucces.

 

Men det har været nødvendigt at hjælpe havørnene til at få fodfæste som en egentlig fast ynglebestand. De er ekstremt sky fugle og det faktum, at deres yngletid begynder så tidligt på året, gør det nødvendigt med speciel hensyntagen/beskyttelsesforanstaltninger i en så intensivt erhvervsmæssigt og rekreativt udnyttet natur som den danske. Da der er stor opmærksomhed omkring havørnene er det oftest nødvendigt at lukke af for offentlighedens adgang i området omkring en rede for at skaffe ørnene den fornødne ro i deres yngleperiode – noget der i dag er en kommunal opgave. Det vil også være nødvendigt fremover at give havørnene den håndsrækning, hvis fremgangen i bestanden skal fortsætte.

 

Under forudsætning af, at havørnene fortsat får den hjælp til at få den fornødne fred i deres redeområder, ser ud til, at seneste års fremgang kan fortsætte. Således at bestanden støt og roligt vil gå frem og inden for en overskuelig årrække, 20-30 år, vil kunne nå det antal på omkring 75 ynglepar, der menes at have været den oprindelige bestand.

De fleste ynglepar findes i Vest- og Sydsjælland samt på Lolland/Falster, 2 par har slået sig ned det fynske, resten i Syd- og Sønderjylland. Der er tegn på, at nye ynglepar under etablering,  også i Nordjylland.

 

Ung (1K) havørn. Foto: Bente Holm-Petersen 

 

                     

 

ARTIKLER OM HAVØRN

 

Havørnen i Østjylland- historisk set af Jørgen Terp Lausen

Accipiter 1995

Havørn Byttedyr - ynglepar i 2008 af Benth Micho Møller

Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle 2009-

Oversigt over anvendte farveringe på Havørn fra Internettet

Link til tysk artikel om Havørne forskning og farvemærkning af Havørne (Internettet)

Link til Projekt Havørn - Projekt rapport 1998 af Benny Gensbøl

Link til Projekt Havsörn i Sverige 1998 af Björn Helander

Link til Havørn årsrapport 2004 (Dansk Ornitologisk Forening)

Link til Havørn årsrapport 2005 (Dansk Ornitologisk Forening)

Link til Havørn årsrapport 2006 (Dansk Ornitologisk Forening)

Link til Havørn årsrapport 2007 (Dansk Ornitologisk Forening)

Link til En analyse af danske havørnes fremtidige bestand af Michael Stabell, DOF

Farvemærket Havørn fra svenske skærgård aflæst på Fyn af Benth Micho Møller

Farvemærket Havørn fra Finland aflæst ved Haderslevdam af Benth Micho Møller

Farvemærket Havørn fra Polen aflæst ved Tystrup sø 2007 af Benth Micho Møller

Farvemærket Havørn fra svenske Lapland aflæst på Møn 2008 af Benth Micho Møller

Iagttagelser af Havørne med farveringe i Danmark 2008-2009

Dansk farvemærket Havørn ved Tystrup sø april 2009 af Benth Micho Møller

 

 

 

TIL ROVFUGLE ARTER

 

Spørgsmål vedrørende arbejdsgruppen og dens arbejde kan rettes til gruppens formand:

Per Bomholt, Brennerpasset 100, DK-6000 Kolding email: pb@danmarksrovfugle.dk

 

 

 

 

DANMARKS ROVFUGLE, BRENNERPASSET 100, DK-6000 KOLDING

 

 

 

Webmaster Jørgen Terp Laursen    DanmarksRovfugle.dk © 2008-2010 •   opdateret 2.10.2010